Har du problemer med at komme i gang med skolearbejdet? Sådan her undgår du overspringshandlinger og får lavet afleveringerne i tide!

Undgå overspringshandler

Finder du på ærinder at lave, når du egentlig burde sidde ned med pensumbogen og læse? Måske gør du endda rent i hele din lejlighed, går dit tøj igennem, omrokerer din bogreol, planlægger en roadtrip, handler ind... I bund og grund, alt andet end at studere. Vi laver alle sammen overspringshandlinger og finder på forskellige måder at udskyde de ting vi burde gøre - måske fordi vi er bange for at dumpe eller fordi vi har lært at det godt kan lade sig gøre i sidste minut. Ved at anerkende hvordan og hvorfor du udskyder ting, er første skridt mod at undgå overspringshandlinger. Vi har opremset nogle stereotyper af overspringshandler - hvilken type er du og hvad kan du gøre ved det?

Perfektionisten

Perfektionister ved at de har potentiale til at opnå store ting, men det er oftest også roden til deres overspringshandlinger. Perfektionistens forventninger er høje og de er utroligt bange for at fejle. Perfektionisterne forbinder selvværd med præstation. Frygten for at præstere dårligt, får perfektionisten til at udskyde opgaverne. Hvis du er en af dem, som overspringshandler fordi du er bange for ikke at leve op til forventningerne, så bør du overvejer en af følgenede løsninger:

  1. Godt nok er godt nok. Det er nok ikke første gang du hører det her, men prøv at fokusere på mere realistiske resultater i stedet for perfekte resultater. At blive færdig er altid bedre end at det bliver perfekt.
  2. Find en study-buddy. Ved at arbejde sammen med nogen, der ikke fokuserer ligeså meget på hver enkelt detalje, så bliver du automatisk også nødt til at gå hurtigere i gennem pensum. 

Den undgående

Hvis du er en del af den her gruppe, så er du god til at overspringshandle for at undgå al ansvar. Ligesom perfektionister, så er den undgående type bange for at fejle, men der er en lille, men vigtig, forskel. Den undgående er ikke overbevist om deres egne evner og lider ofte af lavt selvværd. De er bange for at de ikke er egnet eller kloge nok til at udføre deres opgaver, så de undgår det helt i stedet. For de undgående, kan følgende metoder måske hjælpe: 

  1. Kig på resultatgennemsnittet. Det er formentlig lavere end du tror. Ved at kigge på andres arbejde, får du et mere realistisk billede af hvad der kræves af dig.
  2. Spørg om hjælp. Det er ingen skam at spørge om hjælp, hvis du kæmper med at komme i gang med arbejdet. Snak med dine venner, familie, forelæser eller studierådgiver. 

Livsnyderen

Livsnyderne er egnede og selvsikre og de ved at du nok skal få færdiggjort deres arbejde i tide, så deres overspringshandlinger plejer at være nogle sjovere ting. Livsnyderen arbejder kun når de er nødt til det. Personen har lidt et love/hate forhold til overspringshandlinger, fordi de arbejder godt under pres og nyder at tælle ned til deadlinen, men de oplever også stress og er nogle gange utilfredse med deres egen præstation. Hvis du er den type person, som ofte underpræsterer fordi du hellere vil drikke en øl end at studere, så er de her løsninger måske for dig:

  1. Arbejd sammen. Ved at arbejde i grupper i stedet for alene, så er der nogen til at holde dig ved ilden samtidig med du laver noget socialt, hvilket måske hjælper dig til at nyde dit arbejde mere.
  2. Forkæl dig selv når du bliver færdig med det du skal. Lav en list over de ting, som du hellere ville lave og tillad dig selv at lave en af de ting når du har færdiggjort en opgave. 

Dagdrømmeren

Dagdrømmeren er ikke bevidst om sine overspringshandlinger, men kommer oftest til at sidde fast i planlægningsfasen. På grund af de her problemer i starten, så kommer dagdrømmeren aldrig rigtig i gang og før du ved af det, så er deadlinen oppe over. Det kan være gavnligt at planlægge, men kun hvis rent faktisk udfører de opgaver, som du stiller dig selv. Hvis du har problemer med at komme i gang, så er du muligvis en dagdrømmer og så kan de her tips forhåbentligt hjælpe dig forbi dine overspringshandlinger: 

  1. Bryd store opgaver op i mindre stykker og øv dig i at tage de små opgaver en efter en. At lave en lille smule arbejde, er bedre end ikke at lave noget overhovedet.
  2. Stil dig selv til ansvar og tildel dig selv en aktiv opgave hver dag. Dagdrømmere kan være passive og på den her måde, kan du nemmere bryde ud af den dårlige rytme. 

 

Her er nogle ekstra tips som virker på alle overspringshandlinger:

Tip 1: Undgå distraktion
Ja, læg telefonen væk, sluk internettet hvis du ikke skal bruge det og sæt det et stille sted væk fra hjemmet for at studere. Overspringshandlinger er meget sværere, hvis du eliminerer alle potentielle distraktioner.

Tip 2: Sæt mål 
Planlægning forhindrer måske ikke alle overspringshandlinger, men det hjælper alligevel. Ved at sætte realistiske mål og gøre den konkrete, så får du en meget bedre idé om hvad du skal foretage dig.

Tip 3: Start ved slutningen
Hvis du har et blankt stykke papir liggende foran dig, så start et andet sted. Hvis der er et spørgsmål længere nede i din rapport eller essay, som du har en idé om hvordan du skal løse, så start der. Når først du får skrevet noget ned, er det meget nemmere at komme i gang med resten.

)