Sommeren er på vej og du har ingen idé om hvad du skal lave? Tjek ISIC's tips ud til sommerferie aktiviteter!
Endelig sommerferie! Lange dage med absolut ingen ting at lave, ingen stress... Indtil du begynder at kede dig. Måske har du ikke lavet planer eller måske er der nogle omstændigheder som har forhindret dine planer (såsom en verdensomspændende pandemi). Vi kommer dig til undsætning! I den her artikel præsenterer vi 10 ting, som du kan lave i sommerferien.
Lær noget nyt
Brug muligheden til at lære noget nyt! Det skal være noget, som du nyder at lave, for det skal helst ikke føles som lektier. Du kan lære et sprog, en ny sport (eller TikTok danse, de gælder også), lære at programmere (du får Jetbrains gratis med dit ISIC), lære dig selv at måle, sy eller strikke, eller prøve noget helt nyt, som slacklining! At lære noget nyt er en god måde at holde dig aktiv på, mens du også har det sjovt. Eksperimenter!
Tag ud og udforsk dit kvarter, by eller land og se hvad det har at byde på ved at gå en lang tur. At gå er godt for både kroppen og sjælen og du ved aldrig hvad du finder. Vil du gøre din gåtur lidt mere spændende? Prøv Geocaching! Geocaching er en aktivitet hvor du bruger koordinater, som andre efterlader, til at finde "skatte" (ofte bokse, rør, og sådan nogle ting). Nogle gange er der noget gemt i "skatten", men den virkelige gevinst er at finde den i første omgang.
Vil du lave noget, som bidrager til dit lokale samfund? Undersøg hvad der er af frivillige aktiviteter hen over sommeren. Der er altid børn, som har brug for hjælp til skolearbejde eller sprog, eller ældre naboer, som ville sætte stor pris på hjælp med at gøre huset rent, ordne haven eller handle ind.
Brug tiden på at lave absolut ingenting med god samvittighed. Du kan have et flerdags film maraton uden at føle, at du har spildt tiden (så ja, tid til at finde Ringenes Herre, Star Wars, Harry Potter eller andre yndlingsfilm serier frem). Kør temaet fuldt ud med specielle snacks og outfits eller hyg dig bare på sofaen med uendelige popcorn. Du kan også tage et tæppe med i parken eller stranden og ligge dig og nyde den friske luft og afslapningen.
Hvis du har tid, penge og pladsen, så kan du bruge tiden på at gå i haven! Det er den perfekte måde at bruge tid udenfor på og du kan bogstaveligt talt høste gevinsten over tid. Du kan plante blomster, grøntsager og frugter og se din have vokse henover sommeren. Det er utrolig tilfredsstillende arbejde. Hvis du ikke har en have eller altan, hvor du kan plante dine grønne venner, så kan en lille indendørs have i vindueskarmen også være en mulighed. Og det at have planter omkring sig er endda påvist til at løfte dit humør.
Hvorfor ikke tage på tonsvis af picnic ture og mestre dine picnic-kurv-skills? Prøv forskellige snacks, drikkevarer og omgivelser for at finde den ultimative picnic. Du kan eksperimentere med bløde tæpper og puder, lyskæder og sjove tallerkner og servietter. Eller køb en engangsgrill og en ramme øl og så er du klar.
Start et stort projekt
Udnyt den her mulighed til at starte et virkelig stort projekt, som at købe og istandsætte en gammel, lorte bil med dine venner eller familie. Eller begynd på det store indbygget-plante-væg reolsystem, som du har drømt om så længe. Der findes ikke en bedre til at gå i gang med et ambitiøst projekt end den her sommer, hvor du kan arbejde på det hver dag og virkelig se udviklingen.
Hvis du ikke har mulighed for at tage på ferie i år, hvad end årsagen (som lock-down), så kan du tage på camping tur i din egen baghave! Find telt, luftmadras og forsyninger frem og find dig til rette. En camping plads tæt på dit hjem kan også fungere. Du behøver slet ikke tage langt væk hjemmefra, for at føle du er på ferie.
Bare fordi du ikke kan rejse lige nu, betyder det ikke at du aldrig kan rejse igen. Hvorfor ikke begynde at planlægge din drømmerejse? Læg et budget, drøm om alle de steder du gerne vil rejse til, lav en fantasi rejseplan. Planlægning er halvdelen af det!
Ligesom med camping i baghaven, så behøver du ikke rejse langt væk for at have det sjovt eller få fornemmelsen af at være på ferie. Du kan udforske nye steder i din egen by eller land, hop på cyklen og leg turist her! Besøg en park, som du aldrig har været i før, prøv en ny kaffebar og tag nogle cliche billeder ved de mest turistede steder i byen. Du kommer til at opleve din hjembase på en helt ny måde!