Fantastisk natur, sprudlende og solrige studiebyer, top universiteter og gode muligheder for at forbedre dit engelsk. Der er mange grunde til, at et studieophold i Australien kan være en fantastisk ungdomsoplevelse. Vi giver derfor her et hurtigt overblik over livet som studerende i Australien, og hvordan du søger.
Ansøgning
I Australien starter efterårssemestret i februar og slutter i juli, og forårssemestret starter i juli og slutter i november. I princippet accepterer australske universiteter ansøgninger hele året rundt, men der er oftest deadlines for studieretninger, som starter med et specifikt semester. Dertil findes der ikke nogen overordnet ansøgningsportal som herhjemme, som tillader dig at søge hos flere universiteter ad gangen og rangere dem efter dine ønsker. I stedet skal du søge specifikke studieretninger hos hvert individuelt universitet via universiteternes individuelle ansøgningsportaler.
Højere uddannelsesinstitutioner forventer også typisk et bestemt niveau fra dine tidligere studier såsom et minimumskrav til dit gennemsnit fra gymnasium, engelsk færdigheder, fag fra tidligere semestre osv. For at sikre dig en glidende ansøgningsproces, er det bl.a. en god idé at tage en officiel engelsk sprogtest, hvoraf de typiske er IELTS og TOEFL testerne.
Studielivet i Australien og finansieringen af dine studier
Livet som studerende er en smule anderledes fra herhjemme, hvor vi i Norden har meget fokus på større forelæsninger. I Australien inddeles man i større grad i mindre grupper, og studieprojekterne er ofte mere praktiske end teoretiske. Australien er hjem til flere af verdens højest rangerede universiteter og er også en favorit destination for mange internationale studerende.
Prisen for at studere i Australien rangerer ret højt internationalt, hvor en bachelor kan koste omkring 70.000-160.000 DKK om året og en kandidat omkring 98.000-176.000 DKK. Heldigvis er der udlandsstøtte at hente med hjemmefra både i form af stipendier og SU, og så er der også mulighed for at skaffe legater og scholarships, hvis man er skarp med sin ansøgning. Læs mere om legatansøgningen.
Derudover er det også muligt at finansiere dit ophold, mens du er afsted ved at finde et deltidsjob ved siden af dine studier. Læs mere om, hvordan du kan tjene penge ved at arbejde ved siden af dit studie i Australien her.
Kilder:
Australian Government: Study in Australia
Aussiety: Tips for Studying in Australia as an International Student
Studies in Australia: The international students' guide
Universities Australia: The voice of Australia's Universities
Home Affairs, Australian Government: Student visa