CV og jobansøgning kan variere lidt fra hvad du er vant til herhjemme. Læs igennem vores tips til at udvikle et godt internationalt CV og ansøgning, så du kan få drømmejobbet i udlandet!
At få job eller praktikplads i udlandet er nogenlunde samme process som herhjemme: grund forberedelse, personligt og velskrevet CV og research af virksomheden kommer du langt med alle steder i verden. Strukturen af CV'et og indholdet af din ansøgning kan dog variere lidt fra hvad du er vant til herhjemme. Læs igennem vores tips og tricks til at udvikle et internationalt CV og skrive en kanon jobansøgning til udlandet!
Struktur af CV og ansøgning
CV'er og jobansøgninger er desværre en smule forskellige alle vegne. Derfor er det vigtigt at du sætter dig ind i hvordan et CV og jobansøgning ser ud i dit destinationsland, så du ikke sender et perfekt dansk CV og ansøgning, som kun skaber forvirring hos din potentielle fremtidige arbejdsgiver.
Selvom det er godt at have landespecifikke detaljer in mente når du laver dit CV, er det også gavnligt at lave et internationalt CV, som opfylder kravene på de fleste arbejdsmarkeder og er internationalt forstået og accepteret. Sådan et CV kan eksempelvis laves med Europass. Hvis du allerede har en LinkedIn konto, så kan du også lave et CV baseret på din LinkedIn profil. Nogle jobs tillader dig at ansøge online gennem din LinkedIn profil, så det er uden tvivl værd at sørge for, at den altid er opdateret! Hvis du skal lave et CV på egen hånd, er det en god tommelfingerregel, at det skal være 1-2 sider og på engelsk (medmindre der specifikt bedes om at ansøgning og CV sendes på lokalt sprog). At tilføje et billede på dit CV er almindeligt i Europa, men i USA sendes et CV som regel uden billede på. Hvis det er muligt, så kontakt din mulige fremtidige arbejdsgiver og spørg hvordan de foretrækker at modtage ansøgeres CV'er og om der er nogle specifikke ting, som de især gerne vil have påpeget i ansøgningen.
Grundig research og forberedelse er essentielt i jobjagten; når du kender din mulige fremtidige arbejdsplads og deres nuværende projekter, så kan du udvikle et CV og ansøgning, som er rettet direkte mod dem og deres behov.
Tag dig til til at skrive dit CV og ansøgning og vigtigst af alt: Research grundigt!
Når du ansøger om et job i udlandet skal du sørge for at fokusere på de kompetencer som fortæller noget om din internationalitet, som det øverste på listen over dine relevante færdigheder og evner til jobbet. Ikke mange studerende har international erhvervserfaring og ikke alle har været udveksling eller rejst og boet i udlandet. Det betyder ikke, at de færdigheder du har tillært dig herhjemme ikke er gavnlige når du søger job i udlandet. Din fremtidige arbejdsgiver forventer formentlig at du har erfaring med at håndtere stressende situationer, ikke mindst fordi du ansøger om et job i udlandet og derfor vil være nødt til at flytte til et nyt land.
Lav et "mega" CV til dig selv, som indeholder hver al erhvervserfaring, hobbyer og studier du har gennemført, uanset hvor småt det end måtte være. Fra den her megafil er det nemt at grave de kompetencer og erfaringer frem, som er relevante til netop det CV og ansøgning du skal sende til et specifikt job. Lav er nyt CV og ansøgning til hvert job du søger. På den måde sørger du for, at du kun nævner de relevante færdigheder og erfaringer til netop den stilling; der er ingen grund til at nævne hobbyer og færdigheder som ikke tilfører noget relevant til din professionelle profil for jobbet.
Da din fremtidige arbejdsgiver formentlig ikke er bekendt med uddannelsessystemet og fritidskulturen i dit hjemland, kan det være vigtigt at give dem konkrete eksempler på din aktivitet og initiativ. Du skal ikke bare nævne alt du har lavet, men forklare hvornår, hvor og hvordan du har taget initiativ i forskellige projekter. Fortæl dem hvordan du har hjulpet og assisteret dine skolekammerater og glem ikke at nævn fritidsaktiviteter og frivilligt arbejde, som du har deltaget i. Konkrete eksempler på dit initiativ, erfaring og kompetencer gør også et potentielt interview nemmere for dig, da du kan uddybe noget, som du allerede har nævnt i din ansøgning.
Interviewet
At forberede sig til et interview på telefonen eller videoopkald, kræver lige så meget forberedelse som et fysisk interview. Når du arbejder med teknologi, er der ikke noget som hedder for meget, især når det kommer til at tjekke om dine programmer og udstyr fungerer som de skal. Hvis interviewet er på video, skal du sørge for at være i et stille, lyst lokale og at du ikke har nogle forstyrrelser eller distraktioner under interviewet. Hvis du foretager interviewet derhjemme, så sørg for at der ikke ligger bunker af vasketøj eller beskidte tallerkner i baggrunden. Det ville give arbejdsgiveren et dårligt indtryk af dig. Test din mikrofon, høretelefoner og kamera god tid i forvejen og sørg for at du har en stærk internetforbindelse gennem hele opkaldet. Hvis du laver interviewet med en arbejdsgiver fra en anden tidszone, så sørg for at vær ved computeren på det rigtige tidspunkt!
Selvom du ikke er til et face-to-face interview, så husk på at det ikke er særlig troværdigt at læse svar op fra et stykke papir eller slå et svar op til arbejdsgiverens spørgsmål. Det er helt naturligt at være nervøs, men forbered dig på interviewet på forhånd, så du er mere afslappet og kan holde samtalen kørende til interviewet uden at læse op fra dine noter. Du kan med fordel også tænke over et par spørgsmål til din arbejdsgiver på forhånd, for at indikeret at du har læst op på lektien og er opsat på at få jobbet.
Efter interviewet er det normalt at vente lidt før du kontakter arbejdsgiveren igen omkring hvordan det står til med udvælgelsesprocessen. Du skal ikke bombardere arbejdsgiveren med spørgsmål, især hvis de har givet dig en dato hvorpå de vil kontakte dig igen, men hvis de ikke har det, så er det okay at smide en email og spørge ind til beslutningen. Hvis du ikke fik jobbet, så spørg arbejdsgiveren hvilken type ansøger du valgte at gå med og om de kan komme med noget feedback på din ansøgning og interview. Nogle gange bliver dit drømmejob snuppet lige for næsen på dig og det er hårdt, men det er også en mulighed for at lære fra processen og få erfaring!
Spørg din fremtidige arbejdsgiver ind til jobbet og dit fremtidige team og kollegaer. Det anbefales at være proaktiv efter interviewet hvis arbejdsgiverne ikke har givet dig nogen dato på hvornår de vil kontakte dig og informere dig om udvælgelsesprocessen.
Kilder:
Go Overseas: How to Write a Resume for Anywhere in the World
All about Careers: International CV
Tee Europass: https://europass.cedefop.europa.eu/fi/documents/curriculum-vitae
Go Overseas: Tips for acing your interview for an international internship