At studere i udlandet er utrolig gavnligt, uanset om det er et kort sprogkursus, udvekslingssemester eller hele uddannelsen. Tjek ud hvad der passer dig bedst!
Denne artikel er skrevet i samarbejde med EU Business School.
Det er en uforglemmelig oplevelse at studere i udlandet. Fordelene er mange ved at studere i udlandet - fra at udvide sit globale netværk til at udforske nye kulturer og traditioner.
Det er ikke overraskende, at antallet af internationale studerende er tredoblet i de seneste 2,5 årtier.
Vidste du at omkring 4.3 million studerende er indskrevet på universiteter udenfor deres hjemland? 53% af dem er asiater, hovedsagligt fra Indien, Kina og Korea. Tallene taler for sig selv om hvor populært det er blevet at studere i udlandet på et globalt plan.
Hvis du er usikker på om et sprogkursus, udvekslingssemester eller en hel udddannelse i udlandet er den rigtige beslutning for dig, så læs videre med os her og lær mere om de overraskende fordele ved at studere i udlandet.
Og hvem ved - måske gør det din beslutning nemmere!
1. Forbedret sprogfærdigheder
Ved at studere i udlandet får du mulighed for at øve et fremmedsprog langt bedre end ved at lære fra bøger og/eller skoleundervisning. Selvfølgelig kan du komme langt med at lære et fremmedsprog ved undervisninger, men det er en helt anden læringsoplevelse når du udøver det dagligt.
Du får mere kontrol over sproget, fordi du ikke har noget andet valg. Hvis du vil interagerer med dine klassekammerater, bliver du nødt til at tale sproget, men du øver dig også hver gang du skal handle, ud i byen, osv.
Endnu federe, så lærer du også at bruge slang og ordsprog meget nemmere.
Derudover kan sprogfærdigheder fra et udlandsophold tælle virkelig godt på cv'et, især hvor du gerne vil ind i en international virksomhed.
At være flydende i et fremmedsprog er meget eftertragtet i store, internationale organisationer med flersproget personale, diplomati og internationale relationer.
Alt i alt er det en stor fordel at have et ekstra sprog på cv'et, uanset hvilken vej du vil tage din karriere.
2. Bedre forståelse af andre kulturer
Det er ekstremt givende at studere i udlandet. Du får muligheden for at udforske anderledes kulturer, traditioner, køkkener og livsstile.
At dykke ned i andre kulturer og tilvænne sig et nye sted, knytte sig med et nyt netværk og interagere og forstå deres måde at leve på, vil give dig en bedre forståelse af verden og dig selv.
Når du engagerer dig med mennesker fra andre etniciteter og nationaliteter, begynder du måske at sætte mere pris på din udddannelse og kulturelle baggrund. Du udvikler også et mere åbent sind og bliver mere accepterende overfor kulturelle forskelle og syn på verden fra et bredere perspektiv.
Du lærer om forskellige idéer og perspektiver på at leve livet og du åbner dig selv op for nye udfordringer og muligheder.
Hvis du vælger at studere i Barcelona, kommer du til at få en multikulturel oplevelse med over 179 nationaliteter repræsenteret i samfundet. Det betyder at du ikke kun får lov at opleve den spanske kultur, men også den italienske, franske, britiske, osv, fra både klassekammerater og lokale forbindelser.
3. Udvid dit personlige og professionelle netværk
Du får muligheden for at udvide dit netværk markant når du studerer i udlandet. Du kommer til at møde studerende, undervisere og mange andre mennesker, og du skal tage alle muligheder du får, for at bygge relationer og forbinde med folk rundt omkring i verden.
Et bredt netværk skabt under uddannelsen kan komme dig til gode senere hen i livet, når du skal stable en karriere på benene. Jo flere relationer du har, jo større er chancen for at du møder nogen, der kan anbefale dig til en jobsamtale eller endorse dine kompetencer på LinkedIn.
Sørg for at I forbinder i virkeligheden, men også på de sociale medier, så du kan holde kontakten ved ligne når du rejser hjem.
4. Personlig udvikling
Når du studerer i udlandet, bliver du tvunget ud af din comfort zone. Du er i et nyt land, forsøger at lære sproget og tilpasse dig kulturen. Det er en kæmpe forandring.
Det kan være hårdt, men uden tvivl det hele værd. Ved at udfordre dig selv personligt og prøve nye ting, komme du til at lære mere om dig selv og blive mere moden og selvsikker.
Når du møder og interagerer med mennesker af alle aldre, erfaringer, kulturer, sprog og livsstile, hjælper det dig med at udvikle dine sociale kompetencer og forbedre din kommunikations, lytteevne, empati og teamwork.
Ved at studere i udlandet udvikler du dig altså både personligt og professionelt.
5. Udforsk dine karrieremuligheder
En af de største fordele ved at studere i udlandet er muligheden for at rejse til nye steder, som du ellers ikke havde oplevet. Og nye oplevelser kommer altid med nye muligheder.
Ved at studere kan du øge dine chancer for at få internationale karrieremuligheder. Jo mere du kommer ud af din comfort zone og begynder at skabe relationer, jo flere muligheder kommer du til at stå over for. Muligheder som kan fremme din professionelle udvikling og karriere.
At studere i udlandet kan altså stille dig overfor en masse spændende karrieremuligheder som kan sætte skub i karrieren.
Sidste ord
Vi kan vist god konkludere, at der er mange fordele ved at studere i udlandet. Ikke nok med, at det kan åbne døre til nye karrieremuligheder, så vil du også få personlige oplevelser og erfaringer, som påvirker dig som person.
Hvis et semester eller en hel uddannelse i udlandet ikke føles helt rigtigt for dig, så kan du stadig få international erfaring fra sommerskole i udlandet.
Dette års brede udvalg af sommerskoler er en fantastisk måde kompensere for den manglende læring i 2020. De varer typisk mellem 2 uger og 2 måneder og giver dig god mulighed for at prøve noget nye og vil gavne dig både personligt og professionelt.