Kom godt i gang med LinkedIn

5 gode råd til en skarp LinkedIn profil

LinkedIn, eller de voksnes facebook som nogle kalder det, kan være lidt uoverskuelig at begive sig ud i ved første øjekast. Derfor har vi lavet en lille guide til, hvordan du hurtigt og nemt kan få en skarp LinkedIn profil, så du har et stabilt udgangspunkt for din karriere.

  

1)    Det rigtige profilbillede

Det er vigtig, at du sørger for at have det rigtige profilbillede på LinkedIn. Dit billede er det første, folk ser, og når man skal vurderes i forhold til et hav af kandidater, er det godt at have styr på førstehåndsindtrykket.

Sørg for at dit profilbillede har en neutral baggrund, så det virker professionelt, og hvor du er i fokus. Man skal kunne se hele dit ansigt, og du skal helst smile, så du virker imødekommende. Derudover er det godt, hvis billedet så vidt muligt udstråler de egenskaber, der passer til din branche. Hvis du eksempelvis søger arbejde i bankverdenen, er det en god idé at vælge et billede, hvor du har skjorte og slips på og så lade eventuelle strand- og diskoteksbilleder blive på Facebook og Instagram. 

 

2)    Sørg for en skarp profiltekst

Under dit navn og ved siden af dit profilbillede er en ’Headline’. Den er det første, folk ser efter dit billede, så sørg for at den fanger! Du kan for eksempel beskrive dine kernekompetencer i stikordsform eller skrive en catchy phrase line, hvis det er passende for din branche.

Derudover har du mulighed for at udfylde en profiltekst for at fortælle, hvem du er, og hvad du kan. Du har måske hørt begrebet 'elevator talen', og det er lige præcis, hvad din profiltekst skal være. Prioriter de vigtigste pointer først og fokuser på dine bedste og mest relevante kvalifikationer. Kom også gerne ind på, hvad du brænder for, og hvad du gerne vil, men det er også vigtigt, at beskrivelsen holdes kort og præcist!

 

3)    Tilføj beskrivelser under dit ”CV”

På LinkedIn er der et felt, der hedder ’Erfaring’, hvilket du skal se som dit online CV. Skriv alt det relevante erfaring du har fra jobmarkedet. Lav også gerne en lille beskrivelse af, hvad du har arbejdet med i dine tidligere jobs i stedet for kun at oplyse titel, arbejdsplads og tidsrum. Under de tidligere jobs du har haft, er det også en god ide at tilføje materiale, artikler, cases og andre opgaver, som du har arbejdet med, så folk kan se dine kvalifikationer i brug.

Linked In man

 

4)    Skriv din profil på både dansk og engelsk

Skriv gerne din profil på både dansk og engelsk, da det gør din profil tilgængelig for en større målgruppe. Inde på din profil er det muligt at tilføje en profilside på et ekstra sprog ved at klikke på pilen ved ’edit’. Sørg dog for at fremhæve det sprog der er vigtigst for din karriere og branche.

 

5)    Følg folk og virksomheder som interesserer dig

LinkedIn er først og fremmest et social netværk, og for at opbygge et netværk er du nødt til at interagere med brugere og virksomhedsprofiler. Det gør du bedst på LinkedIn ved at følge folk og virksomheder, som du finder interessante at holde øje med og som du kan identificere dine karrieredrømme med. På den måde kan du også holde øje med spændende jobmuligheder og indsamle viden omkring dine interesseområder, som kan være gavnligt i din jobsøgning. Afslutningsvis er det også en god mulighed til at finde ud af, hvilke områder der reelt set interesserer dig og/eller opdage nye områder, som du potentielt kan skabe karriere indenfor. 

 

)